PBJ Designhouse

 

Siden 1968 har PBJ leveret møbler til det skandinaviske marked, i samarbejde med møbelarkitekter og snedkere.
PBJ er relativt nye i vores sortiment, og vi har taget dem ind, da de har et anderledes udtryk i forhold til vores andre leverandører.
PBJ mestrer kunsten at gøre møbler enkle, og er rigtig gode til at skabe meget værdi på meget lidt plads.
De er gode til at tænke løsninger ind i små hjem, som ikke altid har plads til et stort spisebord.

 

Hos Møblér med Wengberg har vi taget nogle af deres serier ind, med ønsket om at kunne levere innovation og moderne design til vores kunder.
Hvis du er interesseret i at høre mere om PBJ, så tøv ikke med at starte bilen og kom forbi til en rundvisning.
Vi har som altid kaffen klar.

 

– Eller hvis du først vil høre lidt mere om PBJ, så skal du være velkommen til at kontakte os.

 

Med mange år i branchen har vi en klar holdning til det, vi arbejder med – og måden vi gør det på.

Det begynder med udvælgelsen af træ og råvarer. Vi sikrer os, at kvaliteten er optimal. Det betyder for eksempel, at massivt træ skal have den rigtige fugtighed, færrest mulige knaster og – naturligvis – komme fra statsanerkendte skovbrug.

Ofte bruger vi finér til overflader. Det har flere fordele. Den ene er, at vi minimerer forbruget af massivt træ og sparer på naturens ressourcer. Den anden er, at spånplader eller MDF-plader – som vi limer fineren på – både er stærkere og bedre for miljøet, da de er fremstillet af overskuds- eller genbrugstræ.

Alt træ og finér bliver omhyggeligt håndsorteret, så de naturlige åretegninger og farvevariationer bliver så ensartede som muligt. Det giver pænere møbler. Det sætter vi som fagfolk en ære i – og det gør vores kunder gladere.

 

– PBJ